BRV HESTEMASSAGE - Fordi din hest fortjener det!
Velkommen til min hjemmeside. Her kan du læse om hestemassage, og hvordan jeg arbejder.
 
Mit navn er Brigitta R. Villumsen. Jeg er opvokset på en gård med blandt andet heste, og har redet siden jeg var barn.  
 
Min personlige erfaring med hestemassage startede i 2007. Jeg ejede en  Dansk Varmblod vallak, Adamantos, der blev masseret en gang om måneden. Hver gang han var blevet masseret, føltes det som om, jeg fik en ny, let og smidig hest!
 
Adamantos - årsagen til at jeg blev hestemassør!
 
 
Adamantos' daværende massør, Ayoe Evers, foreslog, at jeg selv begyndte på hestemassøruddannelsen, og i dag er jeg diplomeret hestemassør fra Axelsons Animal Massage School. 
 
Uddannelsen til hestemassør har medført, at jeg tænker på hele hesten – såvel krop som psyke, dens arbejde og omgivelser, når jeg vurderer dens problemer.
 
Udover grunduddannelsen har jeg været på kursus i rygbehandling og rehabilitering samt akupressur hos Axelsons Animal School, Stockholm.

Desuden følger jeg kurser udbudt af Dansk Hestemassørforening.
 
Min kollega, Karin Bloch-Bergstedt, og jeg er initiativtagere til dannelsen af  Dansk HesteMassørForening (DHMF). Er du interesseret i at læse om foreningen, kan du se hjemmesiden på http://www.dhmf.dk/  Efter at have varetaget poster som næstformand og formand for DHMF er jeg nu menig medlem af foreningen.
 
 
 
 
SiteBuilder drevet af  Vistaprint