BRV HESTEMASSAGE - Fordi din hest fortjener det!
Her kan du læse om nogle af mine kunders erfaring med hestemassage

Louise Lodberg
Søndervig Ranch.

Jeg har haft min dejlige islænder Feykir i 2 år, han er en super dejlig hest,
som vil gøre alt for sin rytter, han gør altid sit bedste.
 Han er super nem at arbejde med på ridebanen, og er også nem i naturen.
Dog kan han i naturen finde på at se spøgelser... hvilket vi har arbejdet en del med...
uden nogen rigtig effekt, så han var nok bare sådan...
I Feb 2017 kontaktet jeg Brigitta, da Feykir var begyndt at blive tvær på banen.
han overdrev de øvelser, jeg bad ham gøre, det kunne eks. være versader.
Han blev tvær og slog fra, hvis jeg bad ham om samling.
Han begyndte at rulle i tølten, hvilket han ellers aldrig plejer at gøre,
samt jeg kunne ikke få ham i venstre galop, han slog konstant an i forkert galop også i longe.
Jeg tænkte med det samme, at her var noget galt. Feykir prøver at fortælle mig noget.
Så jeg tænkte på hvad det mon kunne være, jeg vidste at tænder var det ikke,
da han ikke for lang tid siden var blevet tjekket for det. Det samme med kiropraktor.
Så var det, jeg faldt over Brigitta,s hjemmeside, og tænkte det var da værd at prøve,
da han måske kunne have nogle spændinger, som drillede ham.
Brigitta blev kontaktet og fik historien om Feykir. Vi aftalte en tid, og så blev det spændene.
Brigitta kom og så Feykir både for hånd og i longe, jeg følte at hun var meget omhyggelig med at gennemgå ham, og hun lyttede meget til det, jeg fortalte.
Under behandlingen fandt hun flere spændinger i Feykir,s krop - især hans venstre skulder, så den havde hun noget fokus på.
Feykir blev løsnet op, med 2 behandlinger af Brigitta, samt jeg fik nogle øvelser, jeg skulle lave med ham, jeg var så spændt på, om jeg kunne mærke en forskel.
Og hold da op det kunne jeg!!  Feykir var som smør at ride. Så blød igen.
Han kunne nemt versader igen, og galop var ingen problem. Tølten sad igen lige hvor den skulle, og ingen rul i tølten. Som et ekstra plus oveni var og er han som forvandlet på tur. Han er total cool. Han ser ingen spøgelser, eller hopper til siden for underlige ting. Nu går han bare frem.
Jeg er så lykkelig over, at jeg har fået en helt ny hest.
Jeg er ikke et sekundt i tvivl om, at jeg vil kontakte Brigitta igen, hvis han begynder at spænde igen, for så ved jeg nemlig hvad der skal til: massage.
Jeg kan kun give de varmeste anbefalinger til Brigitta, hun er yderst dygtig og meget professionel i sit arbejde.


Louise Nordborg.

Jeg har brugt Brigitta som massør til min forhenværende og nuværende hest gennem de sidste ca. 7 år.
Brigitta er altid meget grundig i sin gennemgang af hesten og melder klart ud, hvis hun mener at hun er nødt til at komme igen, samt om det er nødvendigt med anden behandling end massage, f.eks. kiropraktik.
Hvis det efterfølgende er nødvendigt med en kiropraktorbehandling, så er der altid overensstemmelse med de punkter Brigitta finder, og dem som kiropraktoren behandler for, uden at nogen af dem har fået noget at vide om det på forhånd.
Min hoppe viser tydeligt, når de ømme punkter rammes, men bestemt også når det bare er rart.
Når der trykkes på akupressur-punkterne på min hoppe, ligner hun en der er ved at falde i søvn – sådan ser jeg hende aldrig stå ellers, når jeg strigler hende.
Jeg kan kun give mine varmeste anbefalinger af hestemassage som behandlingsform.
 


Julie Egstrand Toft.

Jeg har en 10 års hoppe, holstener spring hest. Som andre elite udøvere bliver man ofte presset hårdt og har brug for at blive løsnet op enten af massør eller kiropraktor. Min hest var begyndt at være rimelig stiv i overlinjen, den ene skulder ville ikke rette sig, og nogle gange var det som om nakken havde sat sig fast, og den ikke kunne komme ud af det. Det er jordens sødeste hest, som ikke kunne finde på at gøre noget som helst ondskabsfuldt! Men den begyndte med at ændre lidt adfærd, hvor man tænkte "hvad sker der lige her?" Så blev anbefalet at ringe til Brigitta. Det var værd at prøve og se om det kunne hjælpe. Efter første behandling, finder vi så ud af at min hest har meget mere ondt end vi havde regnet med. Måtte ikke ride en uge, hvor så hun ville komme igen og massere hende ugen efter. Allerede dagen efter den første behandling havde jeg en meget gladere hest. Min hest har nu haft 4 behandlinger i løbet af 2 mdr. ca. Min konklusion er: LYT noget mere til dine hestes signaler. Jeg har fået min glade hest tilbage! Når jeg rider den, er den meget samarbejdsvillig, smidig og det, som jeg havde problemer med før massagen, har jeg ikke nu, for det kan jeg ride mig ud af, fordi den ikke har ondt mere. Så fra nu af skriver jeg ind i min kalender, at hver 2-3 mdr. skal hun have massage. For at holde det ved lige og at hun kan blive ved med at være en glad konkurrencehest.
Fantastisk følelse at se sin hest få det bedre. Første behandling gjorde ondt på hende pga. smerter, men de efterfølgende behandlinger, går min hest helt ind i sig selv og slapper fuldstændig af. 


Christina Smed. 

Jeg har en hoppe på snart 7 år, som havde stået stille i mere eller mindre  et år, da jeg ville starte op på træningen igen. Da jeg primært har interesse i træning fra jorden, var det også dette vi startede op på igen som det første. Men idet jeg krævede mere fra hende i form af bøjeøvelser og krops-kontrol generelt, lagde jeg hurtigt mærke til at noget var galt. Hun begyndte at vise mig tegn på ubehag bl.a. i form af ændret sind der var gået fra roligt til meget vågen og varmt og at hun blev sur på mig i øvelser, derudover begyndte hun ud af det blå at "stikke af" og spænde op i longearbejde på højre volte, som om hun pludselig blev bange for sin egen krop. Jeg kontaktede derfor BRV Hestemassage, da jeg var sikker på at der var noget fysisk der nagede min hest. Massøren, Brigitta, var meget observerende omkring min hoppes måde at tage imod behandlingen på, og hun lyttede rigtig godt til hendes signaler. Som forventet, fandt hun en del spændinger i min hoppe, og da Brigitta havde stor mistanke om låsninger, blev vi enige om at jeg skulle have fat i en kiropraktor, for efterfølgende at få hende ud til en massagebehandling igen. Jeg fik kiropraktoren ud 4 dage efter behandlingen, og hun fandt låsninger flere steder, dog var det værst i bækkenet i højre side, som har forplantet sig i form af låsninger og spændinger i resten af kroppen. Kiropraktoren anbefalede også at jeg fik massør ud engang til, for at få hende afspændt i hendes "nye krop". Brigitta kom ud igen 2 uger efter den første behandling, og efter denne behandling kunne hun slutte af med den super gode nyhed at min hoppe havde taget så godt imod behandlingerne, at hun ikke behøvede at behandle min hest igen, og det der nu skulle gøres var i form af træning for at træne hendes muskler op på ny. Jeg fik en del gode øvelser og træningstips for bedst muligt at få min hoppe fit for fight igen. Siden behandlingen har jeg fået min "gamle" hoppe tilbage igen. Jeg har nu en hest der kan være afslappet og eftergiven og ikke behøver at holde øje med "løverne i busken". Der er ingen tvivl om at behandlingen har hjulpet min hoppe, og jeg vil til enhver en tid vælge at kontakte Brigitta hvis vi skulle løbe ind i problemer igen! :)
 
 

SiteBuilder drevet af  Vistaprint