BRV HESTEMASSAGE - Fordi din hest fortjener det!
Inden du tilkalder mig, er der en række ting, du bør vide:
 
 
Hesten må ikke masseres såfremt:
  • Den er i behandling med smertestillende medicin eller antibiotika. Såfremt den får steroidbehandling skal dyrlæge konsulteres og give tilladelse til massage
  • Den har feber eller infektioner
  • Den har akutte inflammationer, bristninger, knoglebrud eller forvridninger
  • Den har hudsygdom
  • Den er drægtig
  • Den for nyligt har afrevet sener, ledbånd eller muskler
  • Den har aktive ledsygdomme (vame og ømme led)
 
                                                      Kilde: Nordisk Hestemassørforbund.
 
 
 
Desuden er det en dårlig idé at få en dressurhest masseret inden for 7 dage op til et stævne, såfremt den ikke har fået massage tidligere, da det er uvist, hvordan den reagerer på behandlingen. 
 
 
 
Når jeg kommer:
Skal hesten stå på stald og være ren og tør, da det ikke er muligt at massere en våd hest. Den må ikke være varm efter en netop overstået ridetur, da det kan give et falsk billede af kroppens tilstand.
 
 
Såfremt du ikke er til stede, skal en anden person være ansvarlig for at fremvise hesten i skridt på fast bund inden behandling, da jeg altid vurderer hestens bevægelse i skridt inden behandling. Der skal desuden være en person til at trække med hesten efter endt behandling i 10-15 minutter med henblik på at transportere affaldsstoffer ud af muskulaturen.
 
 
Efter fremvisningen undersøges hestens muskulatur, sener og ledbånd, hvorefter behandlingen startes. Denne varer ca. 60 minutter alt efter hestens størrelse og reaktion på behandlingen.
Under og efter behandlingen drøfter du og jeg træningen af hesten samt strækøvelser og eventuel behandling hos kiropraktor, besøg af sadelmager osv.
 
 
 
 
 
 
Det mest optimale for hesten og jeg er, at vi står i den fredeligste del af stalden, hvor vi undgår at blive forstyrret af andre og omvendt ikke forstyrrer andre, som trækker heste forbi.
 
 
Hvorledes kan hesten reagere på behandling: 
Mens behandlingen står på:
Hvis hesten har ømme muskler, kan selv den sødeste hest reagere med bid og spark. Du skal derfor ikke blive overrasket, hvis du som hesteejer ser en hidtil ukendt adfærd hos din hest. De sædvanligste udtryk hos hestene er tyggen, smasken, gaben og ”slumren” som tegn på at hesten tager godt imod behandlingen.
 
 
Efter behandlingen:
De første 2-3 dage efter behandlingen kan hesten være stiv og endda urent gående som udtryk for, at muskulaturen er blevet løsnet og bruges på en ny måde, end den blev forud for behandlingen. Efter 4 dage bør effekten være mærkbar for eksempel i form af mere smidighed under træning. Effekten kan dog kan komme tidligere.
 
 
 
SiteBuilder drevet af  Vistaprint